Det gik overraskende hurtigt at få den nye symaskine hjem - én uge fra bestilling og så ankom den til min mands arbejde. Og så måtte jeg jo vente i TIMER, før han kom hjem med den.. :)
Her ses alle de ting der var med i pakken:
Symaskinen (selvfølgelig), opbevaringstaske og sybord/quiltebord (var to gratis kampagnegaver), næsten alt i fødder (5 slags), jeg købte en ekstra justerbar lynlås/pipingfod, som jeg ikke ved om jeg får brug for (har aldrig prøvet sådan en før), ekstra nåle og spoler til undertråden.
Og da jeg så endelig stod klar til at prøve symaskinen, var det jo at stikket så sådan her ud, fordi den er købt i England. Heldigvis bor vi tæt på en elektronikdimsebutik, som har en omformerdims man bare sætter på. Måtte sende manden afsted efter den, så der gik yderligere ventetid før maskinen kunne prøves. Og så var der aftensmad og børne der skulle bades og ligges i seng....
Men nåede at teste næsten alle 40 stingtyper inden sengetid, og idag vil jeg lige nå at sy et par lange hagesmække, inden børnecirkusset starter igen :)
Den syr som en drøm! (især når man er vant til en gammel supermarkedsmaskine).