Dette var hvad jeg brugte mine 5 ugers før-fødsel-barsel på: perleplade-hurlumhej! Ja, vi er jo bidt af en gal robot herhjemme, så selvfølgelig skulle der da laves robotter, og mini-hama-perler er en rigtig god størrelse til smykker, så det er blevet til disse halskæder. Har også lavet små robotter til øreringe, men da de ikke er færdige, må i vente med resultatet :)
tirsdag den 29. september 2009
fredag den 25. september 2009
Recesser
I alle rum i vores lejlighed, har vi recesser/indhak/nicher i væggene ind mod naboerne. Det har nogle steder været en udfordring at indrette efter, da det lægger op til en vis symmetri, som ikke altid lige har passet med vores møbler.
Men samtidig giver de også en god ramme for ophængning af diverse som følger:
I soveværelset - wallstickers med Space Invaders, det gode gamle arcadespil, som både min mand og jeg har spillet i vore unge dage.
Gustav elsker at kigge på det, nok pga. kontrasten. Lige nu synes vi stadig det er fint, men heldigvis kan det nemt fjernes, hvis man skulle blive træt af det :)
I stuen - en samling af sættekasser, nye købt hos trævarefabrikkernes udsalg og gamle købt på loppemarkeder. Jeg kan godt lide de forskellige træsorter og -farver der mødes, og sammen med de markante opdelinger i hver sættekasse, giver det et fint - lidt tilfældigt - mønster. Nogle robotter i pap (saml-selv, købt hos Maduro) har fået lov til at holde vagt, sammen med et g-bogstav.
Etiketter:
billeder,
gustav,
sættekasser,
wallstickers
tirsdag den 22. september 2009
mandag den 21. september 2009
Første!!
Hermed mit første indlæg - VELKOMMEN TIL :)
Jeg vil fremover skrive lidt om mine små projekter herhjemme - det være sig syning, indretning, madlavning og andet i den dur - måske også lidt om hverdagslivet i vores lille familie.
Jeg glæder mig til at dele det med jer, og glæder mig også til at kigge på jeres blogs :)
Etiketter:
generelt
Abonner på:
Indlæg (Atom)

