tirsdag den 29. november 2011

Geometrisk jul? Ja tak.

Jeg har tænkt mig at lave disse i en sort og/eller hvid version og med ophæng:


Fra MiniEco. Find en DIY lige her (med skabeloner)!
(Jeg fandt det via How About Orange-bloggen, som varmt kan anbefales!)

Og som nævnt den anden dag, skal jeg også lave disse:


Fra Deko. Find DIY lige her! Dog er billederne med skabelonerne meget små inde på linket, så som den serviceperson jeg er (!), har jeg tegnet dem op så de kan printes ud på A4 papir:

Boks (bagerst på billedet):


Lille diamant (forrest på billedet):


Lang diamant:



Huset på billedet er der af uransaglige grunde ingen skabelon til, så den skal jeg lige arbejde lidt på!


mandag den 28. november 2011

torsdags- og lørdagsmad


Torsdag: æbleskiver med jordbærsyltetøj, hjemmelavet kanel-æblemarmelade (syrlige madæbler koges i vand med en hel del rørsukker, farinsukker, kanel og vanille. Køles ned og hældes på rent glas.)


Lørdag: Var alene hjemme med Gustav, da Anders skulle til Malk de Koijn koncert.
Vi fik 'ruskomsnusk' tallerken (alt godt fra køleskab/fryser) - i dette tilfælde rugbrødsmadder med fiskefilet og remoulade, agurkeskiver samt butterdejspizza med tomat og ost (butterdejsplader optøes og lægges på bagepapir uden udrulning. Tomatskiver, revet ost, salt, peber og godt med tørret oregano på, og så ind i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min - eller til osten er tilpas gylden.)

Før...

...efter (mums!)

God dag og velbekomme!





søndag den 27. november 2011

Juleforberedelser og adventskrans

Idag skulle adventskransen tændes - og jeg brugte både fredag og lørdag på at købe ind til den og lave lidt julepynt, mens jeg prøvede at indhente nogle tabte kursus-dage. Forkølelsen har heldigvis fortaget sig og hovedet føles klart igen! Tak for jeres god bedrings-ønsker - de virkede :)

I får det lige i omvendt rækkefølge:


Den færdige adventskrans - hjerter og stjerner udklippet af sælskind og små porcelænshjerter og 
-stjerner.


'Anrettet' på træfad købt i Notre Dame, med japangran og fire råhvide lys fra Netto.




Overvejer at tilføje nogle friske (eller flotte kunstige) blomster, og nogle små guldfugle på klips. Men lige nu får den lov at være helt enkel.


Op kom også en lyskæde mellem stue og køkken.


Gallerihylderne i køkkenet er blevet omorganiseret med billeder i mere grålige og brune toner.
Øverste hylde: tre hvide vaser fra IKEA, billede af AshleyG, lille billede lavet af mig.
Midterste hylde: print købt på design- og arkitektskolens julemarked, husmodel af mit afgangsprojekt og lysestager fra IKEA.
Nederste hylde: Bordskåner fra formverket.se (købt i Malmö), vores bryllupsbillede fra pasfotoautomat og et af mine nye print, som kan købes i shoppen lige her.


Spisebordet har også fået et træfad og en hvid vase-krukke fra Notre Dame, skål fra Arabia og birkestamme-lysestage købt på design- og arkitektskolens julemarked.


Juleforberedelser: nogle af de fine små porcelænsophæng, som endte med at komme på adventskransen.

I år starter jeg ud med en meget nedtonet farveskala for julen - helst hvid og med enkelte naturelementer.
Så må vi se om kassen med de farverige glaskugler og figurer alligevel kommer i spil senere :)


Hjerter med brune træperler trukket på elefanttråd og ståltråd.
Kugler med gæslinger - se DIY her!


En ordentlig bunke japangran. Har rigeligt til overs, så må hellere finde på noget mere!


Inspiration fra danske og engelske boligblade.


Dejlige skind- og læderstykker, som jeg har haft liggende i flere år, uden rigtig at vide hvad jeg skulle bruge dem til!
Vil klippe hjerter og stjerner i forskellige størrelser af (noget af) dem og lave så fine ophæng.
Karton fra diverse emballage, hvoraf jeg vil folde disse fine enkle geometriske ophæng.
Jeg har tegnet skabelonerne op til print i A4 størrelse, som jeg nok skal dele her på bloggen, én af de nærmeste dage!

Jo, julestemningen er i hvert tilfælde ved at indfinde sig her!
Rigtig god 1. advent til jer alle :)

onsdag den 23. november 2011

snifle snifle... ATJU!!!

Er ramt af forkølelse.


Eneste kur er at ligge i sofaen, se skod-TV, strikke videre på babytæppe, læse blogs og drikke kamillethe i uanede mængder. (Og spise marcipanbrød, men det er en hemmelighed.)

Tæppet er er i perlestrik (første gang jeg prøver det - heldigvis meget nemt) med en kant af glatstrik. Det er med alpaca-blandingsgarn fra Netto og strikkes på pind 8, så det går rimeligt hurtigt, når først man er i gang. Det er dog lidt tungt at sidde med på almindelige pinde, så må nok se at få investeret i en rundpind 8 snart.

søndag den 20. november 2011

Fine vindergaver!

Se lige her hvad jeg har vundet:


De lækreste fløjls-børnebukser med scooter-applikation fra Krutter, vundet hos søde Katrine, som har den fine blog Blomster, tanker og øreringe. 
Gustav skal have dem på i vuggestue i morgen, og han glæder sig :)
Tusind tak Katrine!!


En dejlig bog om børneopdragelse - eller nærmere hvordan man godt kan opdrage sine børn, uden at skælde ud og tale nedladende, og samtidig vise sit jeg overfor sine børn. Jeg har kun fået læst de første par kapitler, men er allerede begyndt at bruge nogle af de konkrete forslag i bogen.
Den er vundet hos Annamette med den underholdende blog Fuhrmann For Dig, som jeg har læst med på i ret så lang tid :)
Også en kæmpe tak til dig Annamette!

Og rigtig god søndag aften til alle!



fredag den 18. november 2011

Super god idé!!


Dét skal jeg være med til!

Hvis du også vil være med, så kig ind hos Frejvald :)

Sort besættelse?


Nogen bemærkede måske den sorte kiste, som jeg har brugt som baggrund for 'styling'-billederne til shoppen, på de nyeste prints. 


Kisten har tidligere set sådan her ud:


Men fik altså for nyligt en omgang sort maling.

Det tyder ligesom på at jeg er ved at blive besat af den sorte farve! Elsker den simpelthen, men selvfølgelig også med et modspil af hvid, naturligt træ og lidt farveklatter.

Men se nu min juleønskeliste:



Det ser sgu sort ud... :)

(listen kan ses i sin fulde længde med forklaring og links i fanen "julegaveønsker" øverst)

torsdag den 17. november 2011

...

...forresten er der stadig dette sæt ledigt i craft it forward-legen. Se her hvad det går ud på, og meld dig til samme sted :)


Nye print i shoppen!

Så kan jeg endelig præsentere et par nye prints i shoppen. De bliver en del af en slags (endnu ufærdiggjort) serie med nogle mere minimalistiske værker, uden mr. hangman. Det bliver dog ikke det sidste vi får set til ham, der er nemlig også et par billeder med ham i støbeskeen og en masse andre idéer, som jo altså 'bare' kræver noget tid.






Printene er baseret på et par malerier, som jeg lavede umiddelbart inden:




Printene måler 15x15 cm og koster $8 + porto (det svarer til ca. 44 kr + porto)
Kan købes her og her i Etsy-shoppen eller direkte på mail :)

Noget nyt er at printene med stor sandsynlighed skal med i Kunstfabrikkens Pop-Up shop i Vingårdsstræde i Odense her i november + december. Mere om det, når jeg selv ved mere :)


onsdag den 9. november 2011

Pastitió


Den anden dag fik vi min absolutte livret: Pastitió.
Det er en mild og god græsk pastaret og jeg serverer den med tzaziki og græsk salat.
Det er ikke mere kompliceret at lave end f.eks. lasagne!

Pastitió - det skal du bruge:

250 g makaroni (de lange med hul i)
1 hakket løg
olie eller smør til stegning
500 g hakket oksekød
1 lille ds. tomatpuré
1 ds. flåede/hakkede tomater
1 spsk kraftig fond eller 1 bouillonterning
1 dl hakket persille
salt & peber
1 knivspids kanel
1 glas hvidvin
3 spsk smør
4 spsk mel
4 dl mælk
revet muskatnød
2 æg
200 g revet ost

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Kog makaronien al dente og hæld den til afdrypning i en sigte.
Steg løg og siden det hakkede kød i en gryde/sauterpande. Tilsæt tomatpuréen, flået tomat, fond, peber, kanel og hvidvin. Lad det simre i nogle minutter og smag det til med salt.

Læg halvdelen af den afdryppede makaroni i et (smurt) ildfast fad. Du kan selv bestemme om du vil lægge det pænt :) Drys 1/3 af osten over.
Rør persille i kødsovsen, hæld den over pastaen i ovenfadet og fordel det jævnt.
Fordel resten af pastaen over kødsovsen.

Smelt smør i en kasserolle, tilsæt melet, pisk grundigt, tilsæt mælken halvdelen ad gangen og pisk videre til klumperne er væk. Lad det tykne mens du rører rundt. Smag tilmed revet muskat, salt og peber. Tilsæt halvdelen af den resterende ost og rør godt rundt.
Pisk æggene sammen i en skål. Tag mælkesovsen af varmen og rør æggene i.
Fordel sovsen over toppen af retten og bag den i ovnen 30-40 minutter eller til den er gylden på toppen!

Græsk salat:

Agurk, tomater og fetaost i små tern, fintsnittede rødløg, sorte oliven, evt. frisk hakket dild, evt. olie/eddike dressing.

Tzaziki:

Revet agurk, hvor væden trykkes fra gennem en sigte, blandes med creme fraiche 18% eller græsk yoghurt 10%/drænet yoghurt, hvidløg, lidt citronsaft, salt &peber.
Kan med fordel laves på forhånd, da den får mere smag af at stå og trække lidt i køleskabet!

tirsdag den 8. november 2011

.

Der er stadig 3 pladser i Craft it forward legen - se her og læs mere!


mandag den 7. november 2011

CRAFT IT FORWARD!!

Følgende skal siges med film-reklame-stemme:

NU er den her  - Craft it forward legen er endelig klar på Makværket!!


Reglerne er som følger:

  • Jeg sender en gave, jeg selv har lavet, til de første 4, der melder sig til legen på dette indlæg.
  • Jeg sender en gave tilbage til den, jeg selv deltog hos. I mit tilfælde HEEBAZ.
  • Når I, der deltager, har modtaget gaven, skal I lave et indlæg på jeres blog med et billede af den, samt linke til afsenderen. I dette tilfælde mig :)
  • I skal så selv sende legen videre med de samme regler. Det eneste krav til gaven er, at det skal være noget, I selv har lavet.

Her er gaven I kan vinde:
















Sættet består af:

1 pung/penalhus med lynlås, syet af håndtrykt bomuld
1 håndtrykt notesbog
1 håndmalet blyant
1 filtkugle vedhæng i lynlåsen (kan tages af og benyttes til f.eks. julepynt/nøglering mm.)
+ små overraskelser!

Heebaz har førstevælger på sæt, herefter er det først til mølle for 4 deltagere!

(sættene har følgende temaer: skyer+dråber, trekanter, blandede ruder, ens ruder og hjerter)

Kom og leg med :)

Kjoler

Der gik ikke mange minutter fra at jeg fik at vide at jeg venter en pige, til tankerne kredsede om alt det søde pigetøj der nu kan købes/laves!

Jeg har startet ud med at sy et par kjoler af noget stof der lå og ventede (måske husker du det fra min to-do liste...!)



Kjole i simpel a-facon, syet af denim med stjerner - købt i enten Stof2000 eller Stof og Stil (husker ikke...) og kantet med en rest silke. Fra min mormors brudekjole (!), som jeg har farvet lilla og syet kortere, så der var noget stof i overskud. Brudekjolen var altså meget plettet, så det var for at redde den, at den blev farvet! Og nu er det en rigtig fin festkjole til mig, som jeg lige kan vise frem en anden dag.
Lukning i nakken med knap og trænse.




Kjole med bul og skørt syet af småblomstret stof og kantet med lilla stof. Begge dele fra Stof og Stil.
Ryggen lukkes med perlemors-trykknapper.

Begge modeller er syet efter mønstre fra bogen Børnetøj 0-3 år af Hanne og Sofie Meedom. Den kan godt anbefales at købe, hvis du vil igang med at sy børnetøj. Jeg ønkser mig i øvrigt "Børnetøj 3-6 år" af samme forfattere, i julegave! Gustav er snart ved at være for stor til modellerne i første bog!

Ps. senere idag kan jeg ENDELIG præsentere min 'craft it forward'!! Hold øje med bloggen, hvis du vil være med :) Venter lige på noget dagslys til at tage billeder i!



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
Blogging tips