Der er blevet klippet og klistret i det lille hjem. Vi skal nemlig holde barnedåb for Annika den 1. september, så invitationer skal sendes ud.
'Temaet' er jordbær. Jeg har lavet dem af røde hjerte-klistermærker fra Panduro Hobby som er blevet afrundet i spidsen, malet prikker på med en hvid tusch og udstanset grønne blomster, som er klistret på med limstift. Udstanseren er også fra Panduro. Ideen fik jeg fra Pinterest.
Der blev også plads til et foto af en smilende hovedperson!
Vi har denne gang valgt at holde det på en nærliggende café, så vi skal faktisk ikke løfte en finger selv - og det glæder jeg mig til!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar