Viser indlæg med etiketten Craft it forward. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Craft it forward. Vis alle indlæg

onsdag den 22. februar 2012

En lækker craft it forward gave!!




Fra Mette med bloggen Frejvald har jeg lige modtaget et fantastisk fint pusleunderlag i den lækreste bløde lyselilla babyfløjl med applikationer på den ene side og skøn lysegul bomuld på indersiden! Det er meget lækkert - en rigtig luksusgave!
Og så var det ovenikøbet pakket så fint ind i silkepapir og stjerne - og lilla kuvert med fint papir til adressen!
Tusind tak Mette!

Så mangler jeg vist kun en enkelt gave, kan jeg regne ud :)



tirsdag den 13. december 2011

Advarsel: julehygge i dette indlæg!


Juletræet blev indkøbt og pyntet med lyskæde, diverse gamle glaskugler, porcelænsophæng og noget halmpynt. Vi har ingen topstjerne endnu, så der sidder en lille julemand af garn fra min barndom.


Luciaboller blev bagt og spist (der spises mere om lidt). Har fulgt denne opskrift. Mums!


I sidste uge mødtes jeg med Katrine/filibaba, da jeg havde sendt hende den forkerte craft it forward gave,  samtidig fik jeg min - 2 fine fine julekort og en lille ekstragave i form af en lille grisebamse - som Gustav har taget til sig og siger det er en løve. Godt så. Tusind tak for gaverne Katrine!



I en skuffe fandt jeg julekalenderen fra Mauri Kunnas, min absolut yndlings-børnebogs-tegner! Den har været åbnet før, men kan såmænd godt bruges igen!



Julegaver (de få der er købt) er blevet pakket ind i hvidt papir fra Panduro, hvidt silkebånd fra Søstrene Grene og et stjerneudklippet til/fra kort klippet af pappet fra en strømpebuks-emballage.
Kunne også godt tænke mig at klistre nogle hvide mini-pompoms på, men må vist hellere lige styre mit hobbyartikelforbrug.

Glædelig Luciadag :)



torsdag den 17. november 2011

...

...forresten er der stadig dette sæt ledigt i craft it forward-legen. Se her hvad det går ud på, og meld dig til samme sted :)


tirsdag den 8. november 2011

.

Der er stadig 3 pladser i Craft it forward legen - se her og læs mere!


mandag den 7. november 2011

CRAFT IT FORWARD!!

Følgende skal siges med film-reklame-stemme:

NU er den her  - Craft it forward legen er endelig klar på Makværket!!


Reglerne er som følger:

  • Jeg sender en gave, jeg selv har lavet, til de første 4, der melder sig til legen på dette indlæg.
  • Jeg sender en gave tilbage til den, jeg selv deltog hos. I mit tilfælde HEEBAZ.
  • Når I, der deltager, har modtaget gaven, skal I lave et indlæg på jeres blog med et billede af den, samt linke til afsenderen. I dette tilfælde mig :)
  • I skal så selv sende legen videre med de samme regler. Det eneste krav til gaven er, at det skal være noget, I selv har lavet.

Her er gaven I kan vinde:
















Sættet består af:

1 pung/penalhus med lynlås, syet af håndtrykt bomuld
1 håndtrykt notesbog
1 håndmalet blyant
1 filtkugle vedhæng i lynlåsen (kan tages af og benyttes til f.eks. julepynt/nøglering mm.)
+ små overraskelser!

Heebaz har førstevælger på sæt, herefter er det først til mølle for 4 deltagere!

(sættene har følgende temaer: skyer+dråber, trekanter, blandede ruder, ens ruder og hjerter)

Kom og leg med :)

fredag den 7. oktober 2011

Se hvad jeg har fået + en slags DIY

Jeg har meldt mig til Craft It Forward legen og var så heldig at fange den hos Heebaz, som havde lavet nogle flotte halskæder som gaver. Her er den jeg har fået:


Den er så fin, og jeg har rent faktisk haft den på næsten hver dag, siden jeg fik den med posten!

Det 'sjove' er så at jeg selv har haft en lignende hjemmelavet halskæde liggende, som ikke er blevet brugt så meget. Den så sådan her ud:



Det gik op for mig at den manglede noget pang - ligesom Heebaz' halskæde har med det sorte mønster og den orange perle.

Når den nu også havde den samme form, besluttede jeg mig for at lave om på det, så her følger en lille DIY:

Læg kæden på bordet:


Find midtpunktet på snoren og klip over:




Tilføj dine træperler noget pang, f.eks. ved at male på dem - jeg har brugt Posca tusser (en all time favorite, fåes bl.a. hos Panduro):



Sæt de færdige perler på igen, men trukket dobbelt på de to løse snor-ender:




Bind en knude og voila - "helt ny" halskæde:


 Jeg valgte at fjerne den aflange perle, male mønster på den ene og male den anden helt sort. Sammen med den gule porcelænsperle, har den nu fået meget mere pang og kontrast, så nu har jeg to lækre kæder at skifte lidt imellem :)

Husk at kæden/snoren forkortes når du laver den om, da perlerne jo tager noget af 'pladsen'. Vær derfor sikker på at din snor er lang nok.

Du kan selvfølgelig også lave kæden helt fra ny - jeg har brugt lædersnor. Bind en almindelig knude rundt om den ene snordel og med den ene snordel binder du en almindelig knude om den anden snordel, så får du en regulerbar kæde.

God arbejdslyst :)

Ps. når jeg nu har meldt sig til Craft It Forward, er det selvfølgelig også meningen at jeg skal lave gaver til nye deltagere + Heebaz, og jeg arbejder på sagen!!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails
Blogging tips